Rednings-Ringen i Lemvig blev startet i november 1960 af Bitten og Egon Breinholt Christensen. Sammen med dygtige og engagerede medarbejdere er virksomheden blevet drevet og udviklet som en moderne virksomhed.
Det begyndte som en almindelig vognmandsforretning, men allerede i 1962 blev grunden lagt til et redningskorps, da en lastbil blev udstyret med en hydraulisk svingkran. På dette tidspunkt fandtes ikke tilsvarende køretøjer på egnen, og derfor lagde kranens anvendelsesmuligheder grunden til Rednings-Ringen.
Siden 1973 har virksomheden haft sit hjemsted på Industrivej 51 i Lemvig, hvor der blev bygget en station med ideelle tilkørselsforhold til formålet. Siden er redningsstationen udvidet og moderniseret i flere omgange , bl.a. med den døgnbemandede kontrolcentral, som af Rigspolitiet er godkendt til at overvåge alarmer fra hele landet.
I 1993 købte sønnen Peter Breinholt halvpart i virksomheden og i 2011 købte han den sidste halvpart – således at Bitten og Egon kunne gå på pension efter 50 års virke.
Aktiviteterne er i dag vidt forgrenede og antallet af køretøjer udvidet betragteligt siden den spæde start i 1960. Virksomheden råder nu over 16 køretøjer og 24 fuldtidsansatte.
Med dette højtudviklede og moderne materiel er de erfarne og veluddannede medarbejdere klar til at betjene vore kunder. Næsten enhver opgave kan løses – hvad enten det drejer sig om kranarbejde, redningsarbejde, alarmopgaver, serviceopgaver eller salg og servicering af brand- og redningsmateriel.
Rednings-Ringen har haft mange forskellige køretøjer gennem de 60 år. Her er nogle af de allerførste.